Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen der er overalt. Det er elektrisk ladede partikler som er i bevægelse.
En magnet har 2 poler, en syd- og en nordpol, 2 forskellige poler tiltrækker hinanden, og 2 ens frastøder hinanden. 
En magnet kan tiltrække grundstofferne Jern, Nikkel, Kobolt og de sjældne Lanthanider: grundstofsnumre 58-71.
Jern, Nikkel, Kobolt og Lanthanider er ikke en magneter. For definitionen af en magnet er at den kan frastøde andre magneter. Og disse stoffer tiltrækker kun. 

Hvis en stangmagnet hænges op i en sytråd vil dens nordpol altid pege mod nord. 
Dette skyldes at jorden også har magnetiske poler. Man kan undre sig over hvorfor nordpolen   
på magneten vil pege mod nord, når 2 ens poler frastøder hinanden. 
Men det er fordi at de magnetiske poler faktisk ligger omvendt de geografiske poler. Så den magnetiske sydpol ligger faktisk på det vi kalder den geografiske nordpol. 
For at forstå det bedre kan man forestille sig at der er en kæmpe stangmagnet inden i jorden, som ligger med sydpolen opad, og nordpolen nedad. Men den ligger ikke helt lige. 
Dvs. at de magnetiske poler ikke ligger lige præcis samme sted som de geografiske, men lidt forskudt. 
Jordens magnetfelter går også rundt om jorden, ligesom hvis den var en stangmagnet. Magnetfelterne er faktisk grunden til nordlys. Elektrisk ladede partikler fra solen afbøjes af magnetfeltet, så de ender nær ved polerne. Der støder de sammen med atmosfærens molekyler, som så får så meget energi at de sender lys ud for at slippe af med energien. Og det er det lys der kaldes nordlys (eller sydlys). Hvis ikke jorden havde et magnetfelt, ville man kunne se polarlys alle steder på jorden, og alt levende ville være udsat for meget mere stråling.

Det kan være svært at forstå magnetisme, og især selve magnetens opbygning. Men for at kunne forstå det bedre, bruger man småmagnetmodellen. Hvis man forstiller sig, at man kan åbne en magnet
og kigge ind i den, er der ikke nogle små magneter, det er bare en model man bruger, for at 
forklare en magnet på en lettere forståelig måde. Man kan forestille sig at der er en masse små magneter inde i den store magnet som allesammen peger samme vej. Det gør at der dannes en sydpol i den ene ende, og en nordpol i den anden. 
Hvis man så f.eks. taber magneten tilstrækkelig mange gange på gulvet, kan man forestille sig at alle de små magneter vil vende hver deres vej, og derfor vil magneten nu ikke have en syd- og nordpol og derfor ikke være magnetisk.  Hvis man knækker en magnet på midten kunne man godt tro at den ene del af magneten ville være syd- og den anden nordpol. Men hvis man kigger på småmagnetmodellen kan man godt regne ud hvad der sker. De to knækkede dele vil begge 2 stadig have en syd- og en nordpol.

2 kommentarer:

  1. Hvad sker der, hvis en magnet knækkes på midten?

    SvarSlet
    Svar
    1. Begge ender forsætter med at være magneter med nord og syd -

      Slet