Undersøg hvordan et galvanometer virker
I dette forsøg skulle vi undersøge hvordan et galvanometer virker. Det gjorde jeg ved at sætte en galvanometerinsats i en spole med 1600 vindinger, hvor der var tilkoblet to ledninger med et krokodillenæb for enden.
Den øverste røde ledning kalder vi A.
Den nederste sorte, B.
Forsøgsdesign:
I forsøget skulle vi se hvad der skete på galvanometeret når man fører krokodillenæbene mod enderne af et batteri.
Jeg startede med at sætte det sorte krokodillenæb, B, mod batteriets plus-pol, og det røde, A, mod minus-polen. (Venstre del af billedet)
Efter det vendte jeg batteriet, så B var ved minus-polen og A ved plus. (Højre del af billedet)
Resultat:
Når A var på batteriets minus-ende og B på plus-enden pegede galvanometeret til højre, ligesom vist på billedet.
Når A var på batteriets plus-ende og B på minus-enden pegede galvanometeret til venstre, ligesom vist på billedet.
Konklusion:
Galvanometerets udslag er forskellige fordi at strømmen skifter retning når batteriet bliver vendt.
Forsøg #15
Vis induktionsstrømmens retning
I dette forsøg skulle vi illustrere induktionsstrømmens retning ved at føre en stangmagnet (først nordpol, og så sydpol) mod en spole, og se hvad der sker på galvanometeret.
Bagefter tage den op, og se hvad der sker.
Forsøgsdesign:
Jeg koblede to spoler sammen med to ledninger, og placerede galvanometeret i den ene.
Derefter gjorde jeg som vist på filmen.
OBS: Først lavede jeg en meget afgørende fejl. Jeg satte de to spoler for tæt på hinanden, så galvanometeret blev påvirket af stangmagneten, så derfor gav galvanometeret ikke et rigtigt udslag, og dermed et forkert resultat.
Resultat:
Magnet-bevægelse
|
Strøm-retning
|
Nordpol mod spole
|
Højre
|
Nordpol væk fra spole
|
Venstre
|
Sydpol mod spole
|
Venstre
|
Sydpol væk fra spole
|
Højre
|
Magnet i spole uden bevægelse
|
Midten
|
Konklusion:
Strømmens retning afhænger af om det er en nord- eller sydpol man fører ned i spolen.
Når nordpolen føres ned i spolen, vil der dannes et magnetfelt der går mod stangmagnetens feltlinier.
Når stangmagnetens nordpol fjernes, vil induktionsstrømmen gå i den modsatte retning, og danne et magnetfelt der har samme retning som stangmagnetens feltnier.
Man kan se at udslaget når magneten bliver hevet op er lidt kraftigere end når den bliver ført ned i.
Det er fordi at det er en større omvæltning at lægge sig i orden, end at lægge sig i uorden.
Forsøg #14
Lav så stor en spænding så muligt ved brug af spole, stangmagneter, ledninger og et voltmeter til at måle spændingen
Forsøgsdesign:
Jeg forbandt spolen og voltmetret og afprøvede derefter forskellige metoder. Den metode hvor jeg fik den største spædning, var denne:
Resultat:
Jeg kom op og ramme 2,3 volt på voltmeteret.
Konklusion:
Vi prøvede en masse forskelligt af. Vi startede med at prøve at tabe magneten igennem spolen, men det gav et meget dårligt resultat.
Men så prøvede vi denne metode (filmen), dog kun med en magnet, og det virkede bedre.
Tilsidst prøvede vi med 2, som klart gav det bedste resultat.
Grunden til at denne metode gav det bedste resultat er pga. de 3 ting som induktionstrømmens styrke afhænger af:
- Antal vindinger i spolen
- Magnetens styrke
- Hvor hurtigt magneten bevæges
